Gå til indhold

Hugin og Munin er tilbage

Hugin og Munin er tilbage
Foto: Foto Søren Wilhelmsen
  • 01. november 2026

De sorte ravne er dybt forankret i Danmarks natur og kultur. Før vi fik vores flag ”Dannebrog”, havde vi ”Ravnebanneret” – en rød kampfane med Odins sorte ravne, som vi bandt andet brugte, når vi tog til England og andre steder hen og førte os frem.

De skinnende sorte kragefugle, der er på størrelse med musvåger, var almindelige ynglefugle i Danmark frem til midten af 1800-tallet. En stigende interesse for jagt gjorde, at man ligesom på rovfugle, har ført en massiv bekæmpelse – blandt andet udlægning af gift og belønning med skydepræmier for nedskudte fugle. Man anså dem for ”skadeligt vildt”, fordi de kunne finde på at tage æg og unger af det ”jagtbare vildt”. Bekæmpelsen af ravne tog rigtig fart, da man indførte fasaner, som skydefugle i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet.

I 1922 blev ravnen jagtfredet, men først i 1967, blev det ulovligt at lægge æg med gift ud til bekæmpelse af ”skadelige fugle”. I 1950 var ravnebestanden nede på blot 16 par i hele Danmark. Siden 1980-erne er bestanden af ravne i Danmark igen for alvor gået frem, og ynglebestanden anslås nu at være på den gode side af 1.600 par. Ravne er standfugle i Danmark, men her om vinteren får vi også besøg af ravne fra det nordlige Skandinavien, der søger herned til mildere vinterklima.

Ravne er kloge fugle. De er gode til at huske gemmesteder og til problemløsning, som for eksempel at benytte sig af værktøj for at komme til føde, der er uden for deres rækkevidde. De er også gode til at lege - flyve på hovedet og slå kolbøtter i luften, kælke på skrånende sneflader – bare for sjov om og om igen! De har et kæmpe ordforråd, fra klukkende lyde til det karakteristiske ”kråårk”, som kan høres over lange afstande. De kan også efterligne stemmer fra andre fuglearter eller sågar efterligne menneskelyde.

Om det er på grund af deres klogskab, deres sorte udseende eller noget helt andet, så har ravne en større følelsesmæssig betydning for os mennesker, end de fleste andre fugle. Bedst kender vi dem fra den nordiske mytologi: Hugin (tanke) og Munin (erindring) var Odins hjælpere. Odin sendte dem ved daggry ud over hele verden, hvorefter de kom tilbage, landede på hans skulder og hviskede til ham, alt hvad de havde set.

Ravnens særlige status i menneskets bevidsthed er ikke noget, der kun hører os danskere til. Ravnen er udbredt overalt på den nordlige halvkugle, og for eksempel blandt inuitter i både Canada og Grønland er der masser af sagn, hvor den kloge eller udspekulerede ravn spiller en vigtig rolle.

Selv ville jeg for mange år siden gerne have lavet biologispeciale med adfærd hos ravne, men jeg erkendte hurtigt, at ravne var for kloge til at lade sig overvåge af mig, så jeg fandt i stedet en fugl, som jeg vurderede, passede bedre til min IQ – det blev Mallemukken!

Nu er ravnene for alvor tilbage i den danske natur - og hvor er det skønt, at vi igen kan nyde denne fantastiske fugl og lade den lege med vores fantasi.

Læs flere af vores naturberetninger her:

https://dknf.dk/aktuelt/naturberetninger/

Fondens naturberetninger er skrevet af vores dygtige kollega Marianne Krag Petersen, der er naturvejleder på vores 400 hektar store naturområde på Langeland, Skovsgaard Gods.

Todo

Besøg vores naturområder

Fonden køber og udvikler nogle af Danmarks vildeste naturområder - altid på naturens præmisser.

Vi passer i dag på 17 områder, som er hjem for planter og dyr der ofte kan være svære at finde andre steder. Du er meget velkommen i vores områder, så længe det eneste du tager med hjem er billeder. 

Oplev naturen