Hugin og Munin er tilbage
- 01. november 2026
De skinnende sorte kragefugle, der er på størrelse med musvåger, var almindelige ynglefugle i Danmark frem til midten af 1800-tallet. En stigende interesse for jagt gjorde, at man ligesom på rovfugle, har ført en massiv bekæmpelse – blandt andet udlægning af gift og belønning med skydepræmier for nedskudte fugle. Man anså dem for ”skadeligt vildt”, fordi de kunne finde på at tage æg og unger af det ”jagtbare vildt”. Bekæmpelsen af ravne tog rigtig fart, da man indførte fasaner, som skydefugle i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet.
I 1922 blev ravnen jagtfredet, men først i 1967, blev det ulovligt at lægge æg med gift ud til bekæmpelse af ”skadelige fugle”. I 1950 var ravnebestanden nede på blot 16 par i hele Danmark. Siden 1980-erne er bestanden af ravne i Danmark igen for alvor gået frem, og ynglebestanden anslås nu at være på den gode side af 1.600 par. Ravne er standfugle i Danmark, men her om vinteren får vi også besøg af ravne fra det nordlige Skandinavien, der søger herned til mildere vinterklima.
Ravne er kloge fugle. De er gode til at huske gemmesteder og til problemløsning, som for eksempel at benytte sig af værktøj for at komme til føde, der er uden for deres rækkevidde. De er også gode til at lege - flyve på hovedet og slå kolbøtter i luften, kælke på skrånende sneflader – bare for sjov om og om igen! De har et kæmpe ordforråd, fra klukkende lyde til det karakteristiske ”kråårk”, som kan høres over lange afstande. De kan også efterligne stemmer fra andre fuglearter eller sågar efterligne menneskelyde.
Om det er på grund af deres klogskab, deres sorte udseende eller noget helt andet, så har ravne en større følelsesmæssig betydning for os mennesker, end de fleste andre fugle. Bedst kender vi dem fra den nordiske mytologi: Hugin (tanke) og Munin (erindring) var Odins hjælpere. Odin sendte dem ved daggry ud over hele verden, hvorefter de kom tilbage, landede på hans skulder og hviskede til ham, alt hvad de havde set.
Ravnens særlige status i menneskets bevidsthed er ikke noget, der kun hører os danskere til. Ravnen er udbredt overalt på den nordlige halvkugle, og for eksempel blandt inuitter i både Canada og Grønland er der masser af sagn, hvor den kloge eller udspekulerede ravn spiller en vigtig rolle.
Selv ville jeg for mange år siden gerne have lavet biologispeciale med adfærd hos ravne, men jeg erkendte hurtigt, at ravne var for kloge til at lade sig overvåge af mig, så jeg fandt i stedet en fugl, som jeg vurderede, passede bedre til min IQ – det blev Mallemukken!
Nu er ravnene for alvor tilbage i den danske natur - og hvor er det skønt, at vi igen kan nyde denne fantastiske fugl og lade den lege med vores fantasi.
Læs flere af vores naturberetninger her:
Fondens naturberetninger er skrevet af vores dygtige kollega Marianne Krag Petersen, der er naturvejleder på vores 400 hektar store naturområde på Langeland, Skovsgaard Gods.
Fonden køber og udvikler nogle af Danmarks vildeste naturområder - altid på naturens præmisser.
Vi passer i dag på 17 områder, som er hjem for planter og dyr der ofte kan være svære at finde andre steder. Du er meget velkommen i vores områder, så længe det eneste du tager med hjem er billeder.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.