Snart færdig med opfostring af det, der nok er det tredje eller fjerde kuld unger for i år, er travlheden ikke slut for spidsmusene, hvis høje fine piben vi stadig kan høre derude i naturen.

Så snart ungerne er blevet uafhængige af deres mor, etablerer de selv et territorium, som gør det ud for deres spisekammer. Det er typisk i højt græs eller anden tæt plantedække, hvor de både kan finde skjul og føde. Her vil de, med høje skrig og piben, forsøge at jage andre spidsmus bort. Lydene er så høje i tonelejet, at de kan være svære at høre for ældre mennesker. Opgøret om et territorium kan som regel klares med denne skrigekonkurrence, men nogle gange kan det ende i rigtig kamp.

Spidsmus er nærmest hyperaktive hele døgnet, kun afbrudt af korte hvileperioder. Som følge heraf har de et enormt højt stofskifte. Almindelig Spidsmus skal æde 70-80 % af sin egen kropsvægt hver dag, og den kan højest klare sig to-tre timer uden føde, som består af insekter, snegle, orme og andre smådyr. Dværgspidsmus, som også er almindelige i Danmark, skal æde insekter svarende til sin egen kropsvægt hver dag!

Hvis spidsmus blev udsat på en EPO-test, ville alle alarmlamper lyse! Spidsmus har fire gange så høj koncentration af røde blodlegemer i deres blod, som vi mennesker har i vores. Samtidig er spidsmusens puls helt oppe på 900-1400 slag pr. minut, hvor vi mennesker har en puls mellem 50-200!

Til vinter vil der ikke være føde nok til at opretholde samme høje aktivitetsniveau som nu. Den udfordring har spidsmusene flere løsninger på.

Som en særlig tilpasning skrumper spidsmusene ind om vinteren. Det er ikke kun muskler, der bliver færre af - knogler, kranie og indre organer bliver også mindre om vinteren. Til foråret vil de vokse til fuld størrelse igen!

I vinterhalvåret vil de mest opholde sig i underjordiske gange som for eksempel gamle musegange. Deres territorium vil være mindre i vinterhalvåret og kræver derfor ikke helt så meget energi at holde fast på. De vil ikke gå i vinterdvale, men vil dog have længere hvileperioder end i sommerhalvåret.

Selvfølgelig vil de i den kommende tid også forberede sig ved at æde sig til godt huld forud for den lange kuldeperiode, men et egentligt fedtlager bliver det ikke til.

Spidsmus bliver typisk 1-1½ år. De bliver ædt af for eksempel ugler, ræve og grævlinger, men de fleste rovdyr undgår spidsmus på grund af duftkirtler på siden af dyrets krop, som rovdyrene ikke bryder sig om. Katte for eksempel fanger og leger gerne med spidsmus, men æder dem sjældent. Der er dog særligt ét dyr, der æder masser af spidsmus: det er sløruglen, som er en ret sjælden ynglefugl i Danmark.

I Danmark har vi 3 arter af spidsmus - almindelig spidsmus, dværgspidsmus og vandspidsmus.