Vild kaprifolie eller almindelig gedeblad, som er den ene af Danmarks to ægte lianer, blomstrer nu. De lange rørformede gule eller lidt rødgule blomster der sidder i kvaste, er en fantastisk duftoplevelse, når man går en tur en vindstille aften her midt på sommeren. Duften lokker store natsværmere til for at bestøve kaprifolien.

Dens blomster indeholder rigtig meget nektar, men det er langt fra alle insekter, der kan få fat i de søde sager. De lange rør kræver nemlig en særlig lang sugesnabel for at komme helt ned i bunden af den rørformede blomst, hvor nektaren er. En sådan sugesnabel har kun nogle af vores rigtig store natsværmere som for eksempel ligustersværmer, snerlesværmer og dueurtsværmer.

Umiddelbart kan det virke mærkeligt, at kaprifolien gør det svært for insekter at komme til nektarbeholdningen. Ideen med at give nektar er jo at insektet samtidig bringer pollen med til andre planter og bestøver dem.

Der er dog god mening med tingene. Ved kun at gøre det muligt for de ”særligt inviterede” insekter at komme til, er der større sandsynlighed for, at de natsværmere, der har hentet nektar og er blevet drysset til med pollen, flyver videre til en anden kaprifolie. Således er der større sikkerhed for, at natsværmeren betaler for nektaren med bestøvning af en anden kaprifolieblomst.

Plukker man en blomst af, kan man suge den søde nektar ud fra bunden af kronrøret. Når der senere kommer fine røde bær, hvor blomsterne er nu, så skal man til gengæld holde sig væk, da bærrene er giftige! Eller det vil sige giftige for pattedyr - inklusiv for mennesker! De er ikke giftige for fugle. Igen kan det være en fordel for kaprifolien at gøre sig lidt kostbar: Fugle kommer tit længere omkring end pattedyr. Ved at forbeholde frugterne til fugle, får kaprifolien spredt sine frø over større afstande. Frøen kan tåle turen gennem fuglenes tarmsystem og efterlades hvor fuglen kommer frem.

”Vedvindel” kaldes den også. Det hentyder til, at den vikler sig omkring træer, så både kaprifolien selv og det træ den vokser på, med årene kan blive helt proptrækkersnoede. Når den snor sig omkring grene, drejer den altid fra højre mod venstre. Måske fordi de friske skud på den måde følger solens retning.

Kaprifolie har tidligere været brugt til blandt andet at lave spadserestokke og piberør - og trækul fra kaprifolie er blevet brugt til at lave krudt.

Ifølge gammel tro, skal du lægge den første kaprifolieblomst, du finder i din pung - så bliver din pung aldrig tom! Dette lille råd som værn mod økonomisk deroute, er hermed givet videre!

.. og hvis nogen skulle have tænkt over det - Danmarks anden ægte lian er vedbend også kaldet efeu.

Foto: Kristian Ørsted Pedersen